søndag den 11. marts 2012

2.y indtager New York


2. y har indtaget New York og er indkvarteret på YMCA West.


YMCA ligger med udsigt til Central Park og 10 minutters gang fra Times Square!  Grundet jet-lag fik vi set solopgangen i Central Park kl.6 søndag morgen. I bunden af billedet ses et aktivt cykelhold fræse igennem Central Park med en gennemsnitshastighed på 70 km i timen.


Søndag morgen startede med amerikansk morgenmad: bagel med cream cheese.



Derefter gik turen til Brooklyn, hvor der ventede en spiritual oplevelse i Brooklyn Tabernacle. Klassen overværede en gospelgudstjeneste med en fyldt kirke (med  ca. 2.000 mennesker, der kom i ekstase), et unikt kor på 200 mand og en prædikant, som tryllebandt menigheden.


Den kæmpe musikoplevelse blev heftigt debateret og analyseret mens turen gik videre i høj sol over Brooklyn Bridge


"The Memorial is now forever a place for visitors from across the country and around the world to pay their respects, reminding us not only of what we have endured, but also of our ability to come together in the wake of tragedy" - Et citat fra Joe Daniels, præsident af National September 11 Memorial & Museum. I baggrunden ses det nye "Freedom Tower" som er under opførelse, kun er halvt færdig og skal være endnu højere end World Trade Center for at minde verden om at terror ikke har vundet kampen
.


Et mærke fra en brandmandsuniform, der var med i udstillingen om "9/11 memorial" der foregik i St. Paul's chapel. En udstilling med billeder af ofrene, citater og "hverdagens helte" - dem der hjalp til i redningsarbejdet.


Sydpoolen, der er en del af "9/11 Memorial".

"9/11 Memorial" består af to pools, som er bygget ind i fundamentet for de to tvillingetårne. Omkring går der en lang kant, hvor alle ofrenes navne er nedskrevet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar